1. Problemstilling – Hvad det det der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Redegøre for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder I vil anvende i udvikling af den pædagogiske praksis,
Vi har en opfattelse af at dyr i pædagogisk praksis ofte ikke bliver brugt og af når de gør det ofte er kun bliver til et besøg i den nærmeste stald. Vores undring går derfor på Hvorfor dyreoplevelser i pædagogisk praksis typisk bliver til besøg i nærmeste stald - hvordan kan vi arbejde med dyr og inddrage dyrene fra vores nær område, på andre måder?
Til redegørelsen vil vi bruge Aktionslærings modellen som vores opgave ligeledes er bygget op over. Ligeledes vil vi bruge et refleksionsskema til at reflektere over vores observationer. I vores planlægning af aktionerne vil vi hele tiden have Wugotskys model NUZO i baghovedet, så aktionerne planlægges ud fra hvad børnene kan og hvad de kan med voksenstøtte.
2. Viden - planlægning af jeres aktion, beskrive jeres undersøgelsesspørgsmål (hvad vil I gerne blive klogere på?), herunder begrunde hvorfor det er interessant. Hvilken viden findes der omkring temaet og hvilken viden er det relevant for jer at have?
Vi vil blive klogere på om børn ikke kommer så meget ud i naturen og når de gør at det typisk er bondegårds besøg eller i zoo de kommer, eller om det bare er en opfattelse vi har.
Vi vil gerne blive klogere på hvordan vi inddrager de dyr vi har i nærområdet, hvorfor dyrene på feks legepladsen ikke inddrages og hvad pædagogerne mangler for at gøre dette.? Hvorfor er det typisk kæledyrene der vælges og ikke insekterne fra området? For at gøre dette vil vi inddrage undersøgelser og relevant viden fra EVA`s rapport “Natur og Naturfænomener i dagtilbud - Stærke rødder og nye skud”, vores grundbog “Natur og Udeliv - uderummet i pædagogisk praksis”, samt andet relevant materiale fra eks “Center for børn og natur”.
For at blive klogere på dette har vi truffet aftale med Deutscher Kintergarten i Løjt Kirkeby om at sætte en aktion i gang hos dem. Vi har møde med vejlederen i Deutscher Kintergarten den 18.02.20 første gang. På mødet skal diskuteres hvordan vi kan hjælpe dem med at inddrage dyr mere i den pædagogiske praksis.
3. Iagttagelse – indsamling af empiri. Redegøre for hvilket undersøgelsesdesign (iagttagelse, videoanalyse, forskelligt dokumentationsmateriale, interview mm.) I anvender og hvordan empirien indsamles – begrundet ud fra videnskabelig teori og metode.
Spørgeskema / samtale med pædagogerne i institutionen (og div. pædagog grupper på nettet), omkring ovenstående.
iagttagelse og billeder/ video hvis muligt.
For at få så meget empiri samlet sammen, som vi kan analysere og fortolke ud fra, laver vi et spørgeskema til personalet i den tyske børnehave både på tysk og dansk, derudover har vi tænkt at anvende refleksionsskemaer for at vi også kan have plads til undren fra vores side og hvad bør vi tænke på næste gang.
Hvis vi finder det givne laver vi et spørgeskema der rammer en større målgruppe af pædagoger, for at vi som studerende kan analysere og se om de fakta og statistiker vi har læst stemmer overens med virkeligheden.
Hvis vi får tilladelse fra institutionens side, vil det være oplagt at kunne dokumentere udviklingsprojekt med film og billeder, samt det vil være rart at kunne have med til eksamen, samt der kan analyseres og tænke didaktisk over det projekt vi har startet op. For at kunne tænke didaktisk over forløbet har vi sat os ind i målgruppens udvikling og specifikke måde at tilegne sig læring på.(epistemologi) samt tidligere sat os ind i “sociokulturelle faktorers indflydelse på rammer og forudsætninger for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner”. (Niels Ejbye-Ernst, 2015, Natur og udeliv - Uderummet i pædagogisk praksis, Aarhus; Systime.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar