Vi blev undervist lidt omkring hvad der er fundet i lergraven og hvad man kan finde der oppe.
Vi skulle passe godt på, at vi ikke sad fast i det våde ler.
Jeg ligger desværre kun inde med billeder fra, da vi skulle typebestemme vores fund.
fredag den 31. januar 2020
Lidt Billeder fra Gram Lergrav
Her kommer der lige lidt billeder af hvad vi fandt i Gram Lergrav Mandag d.27.01.20
Vi blev undervist lidt omkring hvad der er fundet i lergraven og hvad man kan finde der oppe.
Vi skulle passe godt på, at vi ikke sad fast i det våde ler.
Jeg ligger desværre kun inde med billeder fra, da vi skulle typebestemme vores fund.
Vi blev undervist lidt omkring hvad der er fundet i lergraven og hvad man kan finde der oppe.
Vi skulle passe godt på, at vi ikke sad fast i det våde ler.
Jeg ligger desværre kun inde med billeder fra, da vi skulle typebestemme vores fund.
tirsdag den 28. januar 2020
Opgave D
Dokumentation og formidling
13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/ borgergruppens læringsudbytte?
14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)
Vi laver plancher med børnene, over hvad de spiser og et måleskema, så vi kan følge sneglene i deres vækst. Ideen er at alle børn kan inddragess i processen med både plancerne, udklip af de ting de spiser, måle dem osv. samt sneglen bliver tegnet i stor med samlingen af hverdagens ting de kender til.
Det kan være med til at give børnene overblik og delvist en dagsstruktur via plancherne, ligeledes er det med til at give børnene medindflydelse, medansvar og med indsigt, i sneglene og deres levemåde/ forhold. Børnene får et indblik i hvad sneglene spiser og hvad de måske ikke spiser. Der kan også arbejdes med turordning i forhold til hvem der skal stå for at sneglene får mad og vand de pågældende dage,derved får vi børnene med i læringsprocessen og de kan hente hjælp fra plancherne, hvis de skal have noget genopfriskede. Her vil pædagogen de første gange være foran børnene og over tid, være ved siden af og er der til at støtte og vejlede børnene.
Vi har nogle tomme sneglehuse, hvor vi også kan tage en snak med børnene omkring huset sneglene bor og lever i, og hvor vigtig det er at passe godt på det. Her er børnene igen inddraget i læringsprocessen omkring sneglene. Desuden kan der arbejdes med periskop med børnene, hvor de kan være med i processen til at lave dem og afprøve dem, her kan de få periskopet på som en “brille” og prøve at kravle som en snegl på eksempelvis gulvet, dette kan give børnene en bedre forståelse for sneglen og hvordan den lever og ser verden, som vi tror den ser den.
Det kan arbejdes med sneglene på mange måder, ud over at synge sange om sneglen el. tegn en snegl som eksempel. Pædagogen kan også stille spørgsmål som er lineære (detektiv spørgsmål) el. cirkulære (forskerspørgsmål) i forbindelse med dialogen med børnene og det er med til at give børnene mere viden omkring snegle (Krogh,S & Smidt, S. s.78. 2014)
Vi har som ovenfor nævnt, valgt at lave plancher med sneglenes mad, vægt og de ting vi har fokus på ved sneglen.
Men en anden vinkel man kunne udforske, er sammen med børnene, at bygge en model sammen over terrariet og derved får de mulighed for at lege snegles liv. (Se billedet nedenunder, af Vores biotop bygget i ler) Ved at børnene får mulighed for at lege deres input og erfaringer fra snegle holdet, styrkes børnenes eksekutive funktioner (Sprog, fortælling, mental stimulering og imagination) I legen udfordres de uskrevne regler og normer i forhold til sneglene og dyre etikken, men også børnenes Personlige udviklingszone (NUZO, Vygotsky). I børnenes nærmeste udviklingszone tages der udgangspunkt i det børnene kan og deres viden og hvad børnene kan og ved med hjælp fra andre. Det giver ligeledes pædagogen mulighed via legen, at stilladsere over for børnene, hvordan man behandler sneglene og vores naturvidenskabelige verdensbillede. (Kjeld Fredens, 2018, Læring med kroppen forrest, København; Hans Reitzels Forlag og Niels Ejbye-Ernst og Dorte Stokholm, 2015, Natur og udeliv - Uderummet i pædagogisk praksis, Aarhus; Forlaget Systime).
Opgave E
Uge 4 + 5 OPGAVE E
Perspektivering
15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?
Vi har gennem arbejdet med dyrehold fået kendskab til vinbjergsneglen som art samt Vinbjergsneglens levevilkår. Vi har også fået viden og erfaringer om pædagogiske aktiviteter vi kan lave med en børnehave med afsæt i de seks læreplanstemaer som udgangspunkt og rammen for vores arbejde (lovgivning).
16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?
Etiske spørgsmål man kan arbejde med ift. dyrehold er bl.a. at lære børn at drage omsorg og tage ansvar for at andet væsen i håndteringen af dyret ved f.eks. fodring. (Larsen, 2012, s.1)
Når vi har snegle i børnehaven 3-6 år er det naturligvis os som pædagoger der er de hovedansvarlige og skal skabe strukturen, men børnene vil i arbejdet med dyrene få kendskab til hvordan de skal håndtere og behandle sneglen på hensigtsmæssig vis. Og kan med udgangspunkt i dette skabe rum for samtalen om hvordan man behandler dyr hensigtsmæssigt og etisk korrekt.
Vi har haft om snegle, men man kan godt skabe koblinger til dyr generelt og om dyrevelfærd, ud fra samtalen om hensigtmæssig håndtering af sneglene.
Man kunne også åbne samtalen om hvor maden kommer fra, at dyr må lade livet for at vi får mad på bordet og at etikken ligger i at vi har kendskab til denne proces. For at vi også har respekt for mængderne vi spiser og at vi derfor ikke bare smider mad væk. (Larsen, 2012, s.2)
17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?
Forståelse for verden: At man gennem arbejdet med fodring og pasning af dyr får man indblik i den indsats der skal til for at opdrætte dyr og kendskab de resourcer der benyttes for at passe dyrene. Samt grundlæggende viden om hvor maden kommer fra og hvordan dyr passes og behandles.
Ingen disneyficering: Mange børn har deres viden og opfattelser af dyr fra tegnefilm, det er derfor vigtigt at man får nedbrudt disse forestillinger. F.eks. opfattelsen at dyr er søde og nuttede og derfor ikke har indblik i at dyr også kan være ulækre og besværlige.
Komme utrygheden til livs: At vi gennem arbejdet med dyrene får føling med dyrene og skabt erfaringer for børnene, i at håndtere og have dyrene tæt på. Da mange børn godt kan have dårlige erfaringer med i bagagen samt være præget af den kultur de har været en del af og dermed fået overført en frygt fra deres netværk. Når vi istedet præger med en positiv indstilling til dyrene samt får lov at få dyrene i hænderne og slev danne sig erfaringer med hvordan dyr agere og opføre sig.
Og at det i den forbindelse er vigtigt at man lader børnene nærme sig dyrene i deres eget tempo, så man ikke presser unødigt meget på i forhold til at få dyrene tæt på. (Larsen, 2012, s.2-3)
18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?
Øget fascination gennem øget viden og erfaringer i håndteringen af sneglen. (Fjordskolen praksisafprøvning indskrives efter endt eksekvering)
Perspektivering
15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?
Vi har gennem arbejdet med dyrehold fået kendskab til vinbjergsneglen som art samt Vinbjergsneglens levevilkår. Vi har også fået viden og erfaringer om pædagogiske aktiviteter vi kan lave med en børnehave med afsæt i de seks læreplanstemaer som udgangspunkt og rammen for vores arbejde (lovgivning).
16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?
Etiske spørgsmål man kan arbejde med ift. dyrehold er bl.a. at lære børn at drage omsorg og tage ansvar for at andet væsen i håndteringen af dyret ved f.eks. fodring. (Larsen, 2012, s.1)
Når vi har snegle i børnehaven 3-6 år er det naturligvis os som pædagoger der er de hovedansvarlige og skal skabe strukturen, men børnene vil i arbejdet med dyrene få kendskab til hvordan de skal håndtere og behandle sneglen på hensigtsmæssig vis. Og kan med udgangspunkt i dette skabe rum for samtalen om hvordan man behandler dyr hensigtsmæssigt og etisk korrekt.
Vi har haft om snegle, men man kan godt skabe koblinger til dyr generelt og om dyrevelfærd, ud fra samtalen om hensigtmæssig håndtering af sneglene.
Man kunne også åbne samtalen om hvor maden kommer fra, at dyr må lade livet for at vi får mad på bordet og at etikken ligger i at vi har kendskab til denne proces. For at vi også har respekt for mængderne vi spiser og at vi derfor ikke bare smider mad væk. (Larsen, 2012, s.2)
17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?
Forståelse for verden: At man gennem arbejdet med fodring og pasning af dyr får man indblik i den indsats der skal til for at opdrætte dyr og kendskab de resourcer der benyttes for at passe dyrene. Samt grundlæggende viden om hvor maden kommer fra og hvordan dyr passes og behandles.
Ingen disneyficering: Mange børn har deres viden og opfattelser af dyr fra tegnefilm, det er derfor vigtigt at man får nedbrudt disse forestillinger. F.eks. opfattelsen at dyr er søde og nuttede og derfor ikke har indblik i at dyr også kan være ulækre og besværlige.
Komme utrygheden til livs: At vi gennem arbejdet med dyrene får føling med dyrene og skabt erfaringer for børnene, i at håndtere og have dyrene tæt på. Da mange børn godt kan have dårlige erfaringer med i bagagen samt være præget af den kultur de har været en del af og dermed fået overført en frygt fra deres netværk. Når vi istedet præger med en positiv indstilling til dyrene samt får lov at få dyrene i hænderne og slev danne sig erfaringer med hvordan dyr agere og opføre sig.
Og at det i den forbindelse er vigtigt at man lader børnene nærme sig dyrene i deres eget tempo, så man ikke presser unødigt meget på i forhold til at få dyrene tæt på. (Larsen, 2012, s.2-3)
18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?
Øget fascination gennem øget viden og erfaringer i håndteringen af sneglen. (Fjordskolen praksisafprøvning indskrives efter endt eksekvering)
Rengøring af terrariet
I dag har vi gjort hele terrariet rent og har kigget på vores snegle. det blev efter rengøring meget livligt og vi kunne opdage, at de spiser kogte kartofler.
Der følger nogle billeder fra i dag:
Der følger nogle billeder fra i dag:
tirsdag den 21. januar 2020
Dyrehold - Hvorfor snegle i pædagogisk praksis?
Hvorfor er netop vinbjergsnegle et godt "redskab" i den pædagogiske hverdag?
Børnene lærer, med deres ansvar, de får ved at hjælpe med dyrendes passning, og deres læringudbytte, når de ser deres adfærd, når man kommer i dialog om dyret osv. Men så kunne sneglene også erstattes med marsvin eller kaniner, men vinbjergsnelge er ikke et kæledyr. Snegle er "vilde", man kan forholdsvis nemt fange dem ude i naturen, kigge på den, holde den i en tidsperiode og slippe den fri, når den har gjordt sit arbejde. Endvidere er snegle produktionsdyr, lignende som høns, fordi de gælder som delikatesse i Europa. Institutionen kan altså tilbyde snegle, som fødevare til frokost, som er noget, børnene ikke spiser til hverdagen.
Snegle er endda højt sociale dyr, da de bedst kan lige at spise i fældesskaber, som man ofte kan se på deres adfærd.
På den anden side er snegle ikke så hurtigt, så børn, der er bange for dyr, har det ikke så svært at nærme sig dyrende, De er slimede, så børnene, når de prøver at tage en på hånden, har en helt anden sanslig oplevelse end når de kæler et kæledyr.
Snelge er forholdsvis nemt at holde, de kraver ikke meget og det er endda nemt at iagttage sneglenes paringsadfærd og deres livscykus, fordi de hurtigt lægger æg, selvom der kun er en snegl i terariet - snegle er hermafroditter, et ord børnene kunne lære at kende, som ikke optræder ofte i deres hverddag, men åbner flere muligheder i deres blik på verden.
 |
| Snegle elsker at spise i fællesskaber. |
 |
| Sneglenes yderste anatomi. |
 |
| Sneglenes cyklus som produktionsdyr. |
mandag den 20. januar 2020
Formålet med Biotopen
Når vi bevæger os ud i naturen er der mange gevinster. Vores formål med Biotopen er at styrke børnenes sociale egenskaber på tværs af alder og køn og give dem redskaber til at samarbejde, samtidig med vi styrker deres naturfaglige kendskab og viden. Det særlige læringsmiljø i naturen "karakteriseres ved direkte sanseoplevelser i et autentisk miljø" (styrkede pædagogiske læreplaner) Udelivet giver børnene oplevelser, erfaringer og forståelser for det naturfaglige felt, man ikke kun kan lære via den kataloge viden, man tilegner sig i klasseværelset. I naturen er det både den Kataloge, analoge, kropslige og dialogiske viden vi bruger (Niels Ejbye-Ernst og Dorte Stokholm, 2015, Natur og udeliv - Uderummet i pædagogisk praksis, Aarhus; Forlaget Systime). Via den kropslige, analoge og dialogiske viden får vi koblet sanserne og oplevelserne på vores læring. Kjeld Fredens snakker her om en enaktiv tilgang hvor hele kroppen bliver sat i spil.
Via den Episodiske hukommelse, lagres de begreber vi tilegner os via vores sanser og oplevelser. Den Episodiske viden er specifikt knyttet til vores oplevelser. Derved får vi via vores oplevelser og sansestimuleringer knyttet naturfaglige begreber. (Kjeld Fredens, 2018, Læring med kroppen forrest, København; Hans Reitzels Forlag)
Med udgangspunkt i Piaget`s kognitive erkendelsesteori tilegner vi ny viden via først:
Opmærksomhed -> nysgerrighed -> eksperimenter -> gentagelser -> færdighed -> refleksioner og bearbejdning = Erkendelse og ny viden.
Via opmærksomheden på naturen, sættes nysgerrigheden i gang, det ansporer børnene til at eksperimentere med feks mosaikker. (Lars Bergholdt, 2011, Udepædagogik - Naturligvis, Frederiksberg; Forlaget Frydenlund.)
Når vi arbejder med mosaikker bruger vi sanserne til at opleve de forskellige ting, vi finder i naturen. Vi får lugtet, set og rørt ved de forskellige ting. Under vores fremstilling af mosaikkerne, snakkede vi om det fede ved det her projekt, at du kan blive ved med at bygge noget på mosaikken, den ender aldrig. Det er kun fantasien og tålmodigheden der sætter grænserne. Under vores fremstilling af mosaikkerne fik vi specifikt den analoge og dialogiske viden i gang. Mosaikkerne er i det her tilfælde cirkler, med ting vi finder i naturen - kogler, bær, blade osv.
Man kan stille krav til at mosaikken skal bestå af 5 ting eller at de skal indeholde de og de ting, men man kan også bare lade fantasien råde. Vi gjorde det, at vi skiftedes til at bygge på mosaikken, en cirkel af gangen. Derved fik vi naturligt sat en snak i gang, omkring de ting vi fandt. Både i forhold til former, farver og hvad det nu var for et bær vi fandt.
En vellykket tur er når børnegruppen er tilpasset størrelse og alle børn har samme læringsgrundlag i forhold til alder og køn osv. Vores målgruppe er børnehavebørn i alderen 3 til 6 år. Hvor børnene får kendskab til naturen og udelivet. Det gode er at vi som mennesker ikke kan blive overstimuleret af den grønne farve i naturen, men kan virke fredfyldt og give ro.
Når vi bevæger os ud på biotopen bevæger vi os i 4 forskellige zoner.
Zonerne er bevidst opdelt i 4 ringe, fordi på den måde giver de klarhed, struktur, tryghed, sikkerhed for børnene, forældrene og voksne, der sikres at børnene får det mest bedste ud af friluftslivet og de naturlige oplevelser de får. Børnene får mulighed at udfolde sig efter deres behov i deres nærmeste udviklingszone, idet de kan vælge, om de benytter sig af pædagogernes støtte eller om de opdager naturen for sig selv eller i fællesskab med andre børn.
Zoneinddeling af Biotopen
Zone 1: Basen med ro og tryghed. En voksen er altid tilstede. Her tændes bål, laves bålaktiviteter, snitter, hugger, saver, fortæller historier, bliver trøstet, og materialer opbevares her.
Zone 2: Område med fællesaktiviteter. Børn og voksne laver og bruger konstruktioner/aktiviteter i fællesskab. Her tømmes også de smådyrsfælder, som der sattes op dagen før.
Zone 3: Voksenfri område. Her er voksne kun til stede, når de bliver inviteret i børnenes aktiviteter. Det er børnenes område, hvor de bygger, hygger, opdager, eksperimenterer og leger uforstyrret. Alle kender den yderste grænse for området - (evt. synligt markeret).
Zone 4: Ekspeditionsområde. Børnene får mulighed, sammen med voksne, at gå på ekspedition til spændende områder som f.eks. vandhuller, sumpområder, en stor skrænt osv.
(Bergholdt, L. ,2011, s. 70, Udepædagogik - naturligvis!)
Via den Episodiske hukommelse, lagres de begreber vi tilegner os via vores sanser og oplevelser. Den Episodiske viden er specifikt knyttet til vores oplevelser. Derved får vi via vores oplevelser og sansestimuleringer knyttet naturfaglige begreber. (Kjeld Fredens, 2018, Læring med kroppen forrest, København; Hans Reitzels Forlag)
Med udgangspunkt i Piaget`s kognitive erkendelsesteori tilegner vi ny viden via først:
Opmærksomhed -> nysgerrighed -> eksperimenter -> gentagelser -> færdighed -> refleksioner og bearbejdning = Erkendelse og ny viden.
Via opmærksomheden på naturen, sættes nysgerrigheden i gang, det ansporer børnene til at eksperimentere med feks mosaikker. (Lars Bergholdt, 2011, Udepædagogik - Naturligvis, Frederiksberg; Forlaget Frydenlund.)
Når vi arbejder med mosaikker bruger vi sanserne til at opleve de forskellige ting, vi finder i naturen. Vi får lugtet, set og rørt ved de forskellige ting. Under vores fremstilling af mosaikkerne, snakkede vi om det fede ved det her projekt, at du kan blive ved med at bygge noget på mosaikken, den ender aldrig. Det er kun fantasien og tålmodigheden der sætter grænserne. Under vores fremstilling af mosaikkerne fik vi specifikt den analoge og dialogiske viden i gang. Mosaikkerne er i det her tilfælde cirkler, med ting vi finder i naturen - kogler, bær, blade osv.
Man kan stille krav til at mosaikken skal bestå af 5 ting eller at de skal indeholde de og de ting, men man kan også bare lade fantasien råde. Vi gjorde det, at vi skiftedes til at bygge på mosaikken, en cirkel af gangen. Derved fik vi naturligt sat en snak i gang, omkring de ting vi fandt. Både i forhold til former, farver og hvad det nu var for et bær vi fandt.
En vellykket tur er når børnegruppen er tilpasset størrelse og alle børn har samme læringsgrundlag i forhold til alder og køn osv. Vores målgruppe er børnehavebørn i alderen 3 til 6 år. Hvor børnene får kendskab til naturen og udelivet. Det gode er at vi som mennesker ikke kan blive overstimuleret af den grønne farve i naturen, men kan virke fredfyldt og give ro.
Når vi bevæger os ud på biotopen bevæger vi os i 4 forskellige zoner.
Zonerne er bevidst opdelt i 4 ringe, fordi på den måde giver de klarhed, struktur, tryghed, sikkerhed for børnene, forældrene og voksne, der sikres at børnene får det mest bedste ud af friluftslivet og de naturlige oplevelser de får. Børnene får mulighed at udfolde sig efter deres behov i deres nærmeste udviklingszone, idet de kan vælge, om de benytter sig af pædagogernes støtte eller om de opdager naturen for sig selv eller i fællesskab med andre børn.
Zoneinddeling af Biotopen
Zone 1: Basen med ro og tryghed. En voksen er altid tilstede. Her tændes bål, laves bålaktiviteter, snitter, hugger, saver, fortæller historier, bliver trøstet, og materialer opbevares her.
Zone 2: Område med fællesaktiviteter. Børn og voksne laver og bruger konstruktioner/aktiviteter i fællesskab. Her tømmes også de smådyrsfælder, som der sattes op dagen før.
Zone 3: Voksenfri område. Her er voksne kun til stede, når de bliver inviteret i børnenes aktiviteter. Det er børnenes område, hvor de bygger, hygger, opdager, eksperimenterer og leger uforstyrret. Alle kender den yderste grænse for området - (evt. synligt markeret).
Zone 4: Ekspeditionsområde. Børnene får mulighed, sammen med voksne, at gå på ekspedition til spændende områder som f.eks. vandhuller, sumpområder, en stor skrænt osv.
(Bergholdt, L. ,2011, s. 70, Udepædagogik - naturligvis!)
søndag den 19. januar 2020
Hvorfor udeliv?
Dette blogindlæg er en lille gennemgang af hvorfor det kan være vigtigt for mennesket og os pædagoger at tage "udelivs princippet" ind i sit liv, som en del af et sundere liv med velvære og stimuli gennem naturen og bevægelse når vi befinder os i naturen. Samt hvorfor det er vigtigt at vi tager udelivet med ud i vores pædagogiske praksis.
"Miljøministeriet fremhæver, at friluftsliv bidrager til samfundsøkonomien gennem sundhed, fysisk aktivitet og nedsat stresstærskel og naturen er et godt læringsrum, hvor det er lettere at lære" (Ejbye-Ernst, 2015, s.163)
"Friluftsliv gør godt både fysisk og mentalt. Det er enhver friluftsudøver ikke i tvivl om efter en vandretur i skoven eller en tur i kajak langs kysten. Men hvilke effekter er det reelt friluftslivet har på vores fysiske velbefindende, stressniveau, børns motoriske udvikling eller samfundets ækonomi?" (Ejbye-Ernst, 2015, s.163)
Det er på baggrund af disse argumenter Bl.a. at det er vigtigt at vi har fokus på udelivet i vores pædagogiske praksis. At vi som har så stor kontakt og mulighed for indflydelse på andre mennesker, at vi kan være med til at præsentere muligheder der ligger i at være og bevæge sig i naturen.
Dels at udforske naturen med planterne og dyrene men også at være ude i naturen. F.eks. kendskab til forskellige overlevelses teknikker som f.eks. i dette uddrag herunder ift. hvad man kunne arbejde med af fokuspunkter i en pædagogisk praksis.
"1. Hvordan man kan komme til interessante friluftsområder og hvordan man gebærder sig i naturen.
2.Hvad der sker af interesse i de naturområder man færdes i 3.Hvordan man holder sig varm 4.Hvordan man holder sig tør i naturen på alle årstider 5.Hvordan man holder sig mæt i naturen 6.Hvordan man forholder sig til en gruppes efterladenskaber" (Ejbye-Ernst, 2015, s.167)
Dette var kun meget få eksempler på hvad og hvorfor udeliv.
Jeg har personligt oplevet en tilfredsstillelse ved øget tid benyttet ude i naturen, dels på biotopen og når vi har været igang med andre opgaver ift. vores undervisning i natur og udeliv. Dette har også givet mig inspiration til hvilke aktiviteter jeg har kunne gøre i mit eget privatliv med mine børn og kone.
Det er godt at være i naturen, det vækker noget i en...
Litteratur: Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis.
"Miljøministeriet fremhæver, at friluftsliv bidrager til samfundsøkonomien gennem sundhed, fysisk aktivitet og nedsat stresstærskel og naturen er et godt læringsrum, hvor det er lettere at lære" (Ejbye-Ernst, 2015, s.163)
"Friluftsliv gør godt både fysisk og mentalt. Det er enhver friluftsudøver ikke i tvivl om efter en vandretur i skoven eller en tur i kajak langs kysten. Men hvilke effekter er det reelt friluftslivet har på vores fysiske velbefindende, stressniveau, børns motoriske udvikling eller samfundets ækonomi?" (Ejbye-Ernst, 2015, s.163)
Det er på baggrund af disse argumenter Bl.a. at det er vigtigt at vi har fokus på udelivet i vores pædagogiske praksis. At vi som har så stor kontakt og mulighed for indflydelse på andre mennesker, at vi kan være med til at præsentere muligheder der ligger i at være og bevæge sig i naturen.
Dels at udforske naturen med planterne og dyrene men også at være ude i naturen. F.eks. kendskab til forskellige overlevelses teknikker som f.eks. i dette uddrag herunder ift. hvad man kunne arbejde med af fokuspunkter i en pædagogisk praksis.
"1. Hvordan man kan komme til interessante friluftsområder og hvordan man gebærder sig i naturen.
2.Hvad der sker af interesse i de naturområder man færdes i 3.Hvordan man holder sig varm 4.Hvordan man holder sig tør i naturen på alle årstider 5.Hvordan man holder sig mæt i naturen 6.Hvordan man forholder sig til en gruppes efterladenskaber" (Ejbye-Ernst, 2015, s.167)
Dette var kun meget få eksempler på hvad og hvorfor udeliv.
Jeg har personligt oplevet en tilfredsstillelse ved øget tid benyttet ude i naturen, dels på biotopen og når vi har været igang med andre opgaver ift. vores undervisning i natur og udeliv. Dette har også givet mig inspiration til hvilke aktiviteter jeg har kunne gøre i mit eget privatliv med mine børn og kone.
Det er godt at være i naturen, det vækker noget i en...
Litteratur: Ejbye-Ernst, N. & Stokholm, D. (2015). Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis.
torsdag den 16. januar 2020
Dyr og dyrespor på biotopen
På biotopen har vi været i gang med at kigge efter dyrespor og dyr. Det var begrænset hvad vi fandt af de forskellige ting, men lidt var der da. Selvfølgelig er vejret og årstiden en medspiller eller nærmere modspiller i vores jagt på dyr og spor.
Dyrespor
Spor efter formodentlig rovfugl der har fået sig et måltid mad i form af en Due.
Stjernesnot. Snottet opstår når Rovfugle spiser de hun frøer der kigger frem om vinteren. Fuglene spiser ikke æggestokkende på frøen og den er det der ligger tilbage på jorden. Æggestokkende svulmer op af fugtighed og ligger tilbage og det er det der kaldes stjernesnot.
Dun.
Fuglerede.
Gammelt udgået træ, hvor der er heftig forfald og aktivitet af blandt andet Bænkebiddere.
Spætte hul.
Rådyr lort.
Hul, højst sandsynlig fra Rotter, da det virker for stort til mus.
Et hul hakket ud i et Træ, muligvis fra en spætte.
Sneglehus.
Dyr
Pap fælde. Den skal normalt sidde natten over, vi havde den kun siddende om dag. Der virkede den desværre ikke.
Bænkebidere.
En nøgen snegl af en art.
?
En lille snegl der lå i vandkanten.
Endnu et dyr fra vandkanten.
En art flue / Myg.
Det at gå ud og kigge på dyre spor og dyr i naturen, er en super aktivitet til at komme ud og bevæge sig. Det er i hvert fald det vi selv oplever. Samtidig er det en aktivitet der kan bygges videre på næste gang man er i skoven. Ved at vi bevæger os ude opnår vi bedre motorik, modvirker fedme, modvirker stress og generelt bedre helbred. Når at vi er aktive sammen om en fælles oplevelse (fælles tredie) udvikler vi os både som mennesker og men også på det kognitive niveau. Vores sprog og begrebsverden udvikles og udvides. Vores sociale kompetencer og fællesskaberne udvikles ligeledes, på en måde de ikke kan i feks skoleklassen, da vi via samarbejde, nysgerrighed og interaktion på en anden mere løssluppen måde oplever hinanden. (Lars Bergholdt, 2011, Udepædagogik - Naturligvis, Frederiksberg; Forlaget Frydenlund)
Mærk naturen og roen omkring dig.
Min erfaring er blevet meget rigere både på egen erfaringer og de erfaringer jeg har med mig hjemmefra, kan naturen være med til at påvirke dit sind og humør ved at gå en lang tur i alt slags vejr, og bare lade tankerne flyde, og bare gå på opdagelse.
På vores biotop gik jeg en tur, mest fordi vi skulle kigge efter svampe og dyrespor, men jeg blev også optaget af den natur jeg gik på opdagelse i.
Du kan faktisk have lidt natur terapi med dig selv, hvis du giver slip på det du evt. tumler med af tanker.
Er efter min tur kommet i tanke om underviser snakkede om naturterapi og mødte det igen på Fiskebæk Naturskole, det er helt klart noget jeg synes er spænderne og tænker at det er noget man kan bruge i pædagogfaget, det er i hvert fald gode muligheder for at abejde med den brede målgruppe
Hvis tid er til det, på tænker jeg at læse eller se nærmer på denne bog: https://www.gyldendal.dk/produkter/lasse-thomas-edlev/naturterapi-47504/h%C3%A6ftet-9788702259933?gclid=CjwKCAiAsIDxBRAsEiwAV76N8-InJ79ne0b2TlnsvBnEFaHSyQAC6pxQzAn5xNclWkGl-zDIZYeldhoC-3UQAvD_BwE
Hvis man har lidt kendskab til Birgitte Gammeltoft, kan der også tænkes arausal dæmpende ude i skoven med den grønne farve, dette kan både bruges på børn og andre borger grupper.
Man kan ikke overstimulere med Grøn farve, det grønne kan symbolisere fred, treærendes toppe, økologi, sikkerhed og sundhed som nogle af tingende, grøn kan også være godt at kigge på for trætte øjnene (B,C, Gammeltoft s.99)
Et halvt væltedet træ, der er tørt og ikke meget tegn på at der levere dyr der under.
På vores Biotop er der en sø med fisk og fra den går en lille bæk ud til flere små søer i området
på min lille gåtur møder jeg flere væltede træer og træer der er fældet
På vores biotop gik jeg en tur, mest fordi vi skulle kigge efter svampe og dyrespor, men jeg blev også optaget af den natur jeg gik på opdagelse i.
Du kan faktisk have lidt natur terapi med dig selv, hvis du giver slip på det du evt. tumler med af tanker.
Er efter min tur kommet i tanke om underviser snakkede om naturterapi og mødte det igen på Fiskebæk Naturskole, det er helt klart noget jeg synes er spænderne og tænker at det er noget man kan bruge i pædagogfaget, det er i hvert fald gode muligheder for at abejde med den brede målgruppe
Hvis tid er til det, på tænker jeg at læse eller se nærmer på denne bog: https://www.gyldendal.dk/produkter/lasse-thomas-edlev/naturterapi-47504/h%C3%A6ftet-9788702259933?gclid=CjwKCAiAsIDxBRAsEiwAV76N8-InJ79ne0b2TlnsvBnEFaHSyQAC6pxQzAn5xNclWkGl-zDIZYeldhoC-3UQAvD_BwE
Hvis man har lidt kendskab til Birgitte Gammeltoft, kan der også tænkes arausal dæmpende ude i skoven med den grønne farve, dette kan både bruges på børn og andre borger grupper.
Man kan ikke overstimulere med Grøn farve, det grønne kan symbolisere fred, treærendes toppe, økologi, sikkerhed og sundhed som nogle af tingende, grøn kan også være godt at kigge på for trætte øjnene (B,C, Gammeltoft s.99)
På vores Biotop er der en sø med fisk og fra den går en lille bæk ud til flere små søer i området
onsdag den 15. januar 2020
Nak og æd - røræg med fyld
Vi har i dag lavet røræg /Æggekage over bål.
I Æggekagen var der også, kartofler, kylling, løg, tomat og peberfrugt.
Dertil lavede vi timian brød.
I Æggekagen var der også, kartofler, kylling, løg, tomat og peberfrugt.
Dertil lavede vi timian brød.
Bålet giver mulighed for socialt samvær, hygge, tryghed og samtaler. Samtidig giver det et naturligt samlingspunkt på feks legepladsen. Hvis børnene i processen med både at tænde bålet men også maden, er der rig mulighed for at eksperimentere og undersøge. (Ejbye-Ernst N & Stokholm D, 2015, Uderummet som pædagogisk praksis, Aarhus; Forlaget Systime) Samarbejdet om at lave maden og sidde sammen omkring bålet og spise den, er med til at give børnene maddannelse.
tirsdag den 14. januar 2020
Biodiversitet
Vi har i dag i undervisningen haft omkring biodiversitet. Efterfølgende byggede vi fuglehus til udeområdet på campus.
Selve målene på hvordan det skal saves ud mm fandt vi her.
https://www.skoven-i-skolen.dk/content/byg-en-redekasse-af-br%C3%A6dder
Selve målene på hvordan det skal saves ud mm fandt vi her.
https://www.skoven-i-skolen.dk/content/byg-en-redekasse-af-br%C3%A6dder
Ligeledes lavede vi en plante planet /kokedama. Den blev lavet af jord, plantetråd og kokos hår.
Biodiversitet er et andet ord for mangfoldighed af arter i den natur der er omkring os. Via de projekter vi lavede eks. fugle kasserne, er vi med til at sikre ynglepladser for der hjemmehørende fugle i dk. Sikring af Biodiversitet kan også være at plante altanen eller rabatten til med de grøntsager, planter, blomster og træer vores insekter eller dyr lever af og dermed sikre føde grundlaget for disse.
Inden vi gik i gang havde vi ikke tænkt nærmere over hvorfor man lavede feks fuglekasser, men bare tænkt at det var sjovt at få flere fugle at kigge på i haven. Men det har åbnet øjnene for hvordan vi med små tiltag kan være med til at både fremme biodiversiteten i vores nærmiljø, men også for hvordan vi kan arbejde med det i vores borgergruppe.
Abonner på:
Opslag (Atom)